Hvordan gik det til og hvordan går det?

1   Varde laks – en succeshistorie. (2007)

2   Miljø- & vandpleje juni 2000 Nr. 25 Tema: Den danske laks

3   Genetisk status for Laksen i Varde Å – Einar Eg Nielsen. (2003)

4   Laksen reddet i 11. time – DTU/dk/Nyheder. (2015)

5    Status for laksen og dens forvaltning i Danmark – Anders Koed, Finn Sivebæk og Einar Eg Nielsen. (2017)

6   Seneste udvikling. (2021)

 

1   

Fra VSF`s foreningsblad “VSF-Nyt” Nr. 2 fra 2007 – “Varde laks – en succeshistorie“.

2

 

3

Einar Eg Nielsen
Professor
DTU Aqua

 

Genetisk status for Laksen i Varde Å.

 

I 2002 blev der el-fisket i alt 125 laks i Varde Å. Af disse kunne 43 laks med sikkerhed identificeres som vestjyske. 7døde inden afstrygningen, og der var således 36 laks til strygning, 9 hunner og 27 hanner. Den genetisk effektive bestandsstørrelse af de elfiskede vestjyske laks i opdræt kunne beregnes til 24.

 

Laksebestanden i Varde Å er tilsyneladende i en positiv udvikling. Det tyder antallet af elfiskede laks og stangfangede laks på. Dette er i modsætning til udviklingen i ørredfangsterne. Dette kunne skyldes den ændrede strategi, hvor der udelukkende anvendes vestjyske laks til udsætning. Resultaterne skal dog tolkes meget forsigtigt, da der ikke er tale om egentlige bestandsestimater, men kun tendenser i fangstdata.

 

Andelen af vestjyske laks blandt de elfiskede laks er også stigende, hvilket er positivt, men forventeligt, da det udelukkende er disse laks, der udsættes. DFU forventer, at andelen af ”fremmede” laks i løbet af 1-2 år vil være minimal på grund af deres ringere gydesucces, og at udsætningen af disse fisk er stoppet.

 

På trods af disse positive trends, er den genetisk effektive bestandsstørrelse ikke endnu helt tilfredsstillende. Den er kun cirka det halve af, hvad DFU generelt anbefaler i forbindelse med opdræt af vildfisk. Dette skyldes hovedsageligt mangel på hunner. Grunden til den skæve kønsfordeling kunne være, at bestanden er inde i en positiv udvikling, som først vil slå igennem på 1-havvinter fisk (grilse), som hovedsageligt er hanner, mens multi-havvinter fisk har en større andel hunner. DFU’s forventninger er, at man i 2003 vil observere et højere antal hunner i bestanden.

 

Den positive udvikling i antal elfiskede vestjyske laks har betydet, at man er i stand til at udfylde 2/3 af udsætningsplanen med yngel fra laks opfisket i Varde Å. Den begrænsende faktor er, som ovenfor beskrevet, antallet af elfiskede hunlaks. Det forventes derfor, at man fra næste år, hvis man forskånes for uheld, vil være omtrent selvforsynende med vestjyske laks til udsætning.

 

I den fremtidige forvaltning af laksen i Varde Å, må man sikre sig, at den effektive bestandsstørrelse øges. Det kan man sikre ved at forbedre forholdene for naturlig gydning og opvækst i åsystemet, så bestanden bliver mindre afhængig af udsætninger. Det er dog forventeligt, at man i en tid fremover fortsat vil udsætte laks. I så fald bør man sikre, at der kan anvendes minimum 25 hanner og 25 hunner i avlen. Skal det sikres, må man nøje monitere (overvåge) forholdet mellem stangfangede laks og elfiskede laks, som anvendes til moderfisk. Den øjeblikkelige mængde af stangfangede (men genudsatte) laks vurderes til at kunne være af stor betydning for bestandens succes, hvis de alle hjemtages. Det vil således være tilrådeligt med en regulering af antal hjemtagne laks, eventuelt en ”Skjern Å model” (1 hjemtagen laks per fisker per år), i en periode, til man er sikker på, at bestanden kan tåle det.

 

4

 

5

Status for laksen og dens forvaltning i Danmark 2017 DTU Aqua-rapport nr. 322-2017
Af Anders Koed, Finn Sivebæk og Einar Eg Nielsen

 

December 2017

 

Varde Å-systemet

Varde Å har med sine store tilløb været kendt som et af de gode danske laksevandløb. Med gennemførelsen af snæbelprojektet støttet af EU’s LIFE-fond er flere større spærringer fjernet, og der er sket omfattende forbedringer af de fysiske forhold i Varde Å’s hovedløb. I perioden 2009-2010 blev åen på en ca. 20 km lang strækning nedstrøms og vest for Ansager udvidet til den dobbelte bredde, 35 slyng blev genskabt, ni store gydebanker blev etableret, og de to store spærringer ved Sig og Ansager stemmeværk blev fjernet. Nu har laks og ikke mindst snæbel for første gang siden 1940’erne adgang til gydepladserne i Varde Å, Grindsted Å og de nedre dele af Ansager Å.

 

I 2012 blev der første gang lavet undersøgelser af lakseopgangen til Varde Å-systemet, hvor Grindsted Å, Ansager Å, Linding Å og Varde Å blev undersøgt. Den samlede opgang var 874 laks plus det antal laks, som blev fanget i henhold til den tildelte laksekvote, der i 2012 var på 133 laks. Der vandrede altså ca. 1.000 laks op i Varde Å-systemet i 2012. De laks, der indgik i undersøgelsen, havde en længde på 51 – 125 cm.

 

Undersøgelsen blev gentaget i 2014, og gydebestanden blev estimeret til ca. 1.600 laks. Lystfiskerne hjemtog 133 laks, inden bestandsberegningen blev foretaget. Den samlede opgang var derfor ca. 1.700 laks.

 

I 2016 var opgangen til Varde Å væsentlig forøget til 3.389 laks.

 

Bestanden af den oprindelige Varde Å laks eksisterer stadig, men bestanden er i vid udstrækning opretholdt via udsætninger af ½-års og 1-års laks, og udsætning er fortsat nødvendig for at opretholde bestanden på det nuværende niveau.

 

I 2012, hvor den første opgangsundersøgelse blev lavet, var den fulde effekt af restaureringen af Varde Å-systemet på laksebestanden endnu ikke slået igennem. Der er sket en betydelig bestandsstigning fra 2012 til 2016, men denne skyldes i høj grad udsætningerne af laks og i mindre grad produktion fra gydning i åen.

 

Det vurderes, at Varde Å’s samlede potentiale er en opgang på 4.000 – 6.000 gydemodne laks, under forudsætning af, at alle forhold er optimale for laksen. Dette er ikke tilfældet pt. og skyldes i høj grad problemer i tilløbene, som skaber problemer for optrækkende gydelaks og for nedtrækkende smolt. Mange af tilløbene i Varde Å-systemet har gode fysiske forhold og løber gennem uopdyrkede eller ekstensivt dyrkede enge. Der er kun få okkerproblemer i vandløbene. Det er et problem, at mange egnede gydeområder stadig er mere eller mindre afspærrede, bl.a. er der alene i Holme Å, Ansager Å og Grindsted Å samlet 11 opstemninger i forbindelse med dambrug. Opstemningen ved Utoft Dambrug og Ansager Mølle Dambrug spærrer for fiskenes frie adgang til egnede gyde- og opvækstområder i hhv. Grindsted Å og Ansager Å.

 

Der er aktuelle planer om at føre Holme Å tilbage i sit oprindelige forløb og uden om Karlsgårde Sø, således at laksen får fri passage op i Holme Å, hvor der er et betydeligt potentiale for laksen. Hvornår dette projekt kan realiseres er endnu uvist.

 

Desuden har Miljø- og Fødevareministeriet siden 2014 givet kommunerne tilsagn om tilskud til opkøb af retten til opstemning af vandløb i forbindelse med frivillige aftaler om ophør af dambrugsdrift og med henblik på fjernelse af de fysiske spærringer i vandløbene. I Ansager Å drejer det sig bl.a. om fire større dambrug.

 

Fra Varde og ud til Ho Bugt løber Varde Å mellem ekstensivt dyrkede enge, der er genoprettet som naturområde i den såkaldte ”Operation engsnarre”. Der er fri passage og gode opholdssteder for opgangslaks, men ingen gydeområder.

 

Fiskeri: Fra og med 20. februar 2004 blev laksen totalfredet i Varde Å, men i dag kan der på særlige vilkår gives tilladelse til et begrænset fiskeri, vurderet fra år til år.

 

Laks er totalfredet i den nordlige del af Vadehavet, hvor der derfor er indført påbud om anvendelse af stopriste i ruser. For at begrænse bifangst af smolt er pælerusefiskeriet i hele Vadehavet indskrænket til først at måtte starte pr. 1. juli.

 

Grindsted Å og Ansager Å har, med undtagelse af strækningerne nedstrøms dambrugene, en god vandkvalitet og gode fysiske forhold med et stort potentiale for naturlige bestande af laks. Vandløbene løber overvejende i naturområder eller mellem enge, der dyrkes ekstensivt. Der er ret store strækninger, hvor grøden ikke skæres.

 

Med tilbageføringen af vandet fra Ansager Kanal til Varde Å samt den øvrige vandløbsrestaurering, som er sket, er der gode forudsætninger for, at åerne igen bliver gode gyde- og opvækstområder for laks.

 

Holme Å har utvivlsomt været et vigtigt gyde- og opvækstvand for laks i Varde Å-systemet. Vandløbet har stort set sit naturlige forløb i behold, og den løber gennem enge, hvor dyrkningen stort set er opgivet. Det vil være oplagt, at Holme Å får sit vand tilbage i et større naturgenopretningsprojekt, hvor der samtidig skabes passage ved de tre tilbageværende dambrug i hovedløbet.

 

Linding Å har naturlige fysiske forhold, om end der er en del sandvandring, især i den nederste del. Vandløbet løber gennem ekstensivt dyrkede enge. Der er etableret gode gyde- og opvækstområder omkring Yderik Bro. Der er fundet naturlig produceret lakseyngel i den nedre del af vandløbet, og der sættes ikke længere laks ud i Linding Å.

 

Frisvad Møllebæk er et mindre vandløb med særdeles gode fysiske forhold og gode gyde- og opvækstområder. Der skæres ikke grøde på den nederste del af vandløbet på grund af et vådengsprojekt. Igennem flere år er der fundet lakseyngel i vandløbet stammende fra selvreproduktion, og der sættes ikke længere laks ud i Frisvad Møllebæk.

 

Alslev Å har et godt potentiale som gyde- og opvækstområde for laks, forudsat at betonstyrtene i vandløbet fjernes, og mængden af okker reduceres, og der i stedet skabes gyde- og opvækstområder samt at passageproblemerne ved Alslev Mølle Dambrug bliver løst.

 

Sammenfatning: Med gennemførelsen af EU-Life snæbelprojektet, hvor Gl. Varde Å er blevet retableret, og der er skabt passage til den nedre del af Ansager Å og Grindsted Å, rummer Varde Å-systemet nu gode muligheder for en naturlig laksebestand. Med den nuværende bestandsstørrelse er udsætninger af ½- års og 1-års laks fortsat nødvendige for at opretholde bestanden på det nuværende niveau. De væsentligste problemer for laksebestanden i Varde Å-systemet er, at der fortsat ikke er fri passage til Holme Å og Ansager Å, samt at sandvandringen i åen er omfattende.

 

6

Januar 2022:
2015 Fjernet opstemning ved Orten Dambrug.

2015 Fjernet opstemning i Stokbæk ved Linding Mølle.

2015 Fjernet opstemning ved gammelt dambrug i Skonager Lilleå.

2018 Fjernet opstemning ved Ansager Mølle.
2021 Fjernet opstemning ved Alslev Mølle Dambrug.

2021 Fjernet opstemning ved Utoft Dambrug.

2021 Genskabtes de nederste 12 km. af Holme Å.

 

Der er fortsat spærring/opstemning ved Letbæk Dambrug i Kybæk.

Der er fortsat spærring/opstemning ved Haltruplund Dambrug og Hesselho Dambrug i Holme Å.

Der er fortsat spærring/opstemning ved Krogager Dambrug og yderligere 3 dambrug i Ansager Å.

Der er fortsat spærring/opstemning ved Ølufvad Mølle Dambrug.

Der er fortsat spærring i Ovnbøl Bæk.

 

2021 Etableret Okkerrensning i Kybæk.

 

Der mangler okkerrensning i Skonager Lilleå.

Der mangler okkerrensning øverst i Frisvad Møllebæk.

Der mangler okkerrensning i Ovnbøl Bæk.

 

Der mangler okkerrensning ved Hindsig i Gunderup Bæk (Linding Å)

 

Jan Porsgaard.