Lystfiskere, jægere og bukkejagten der går ind den 16. maj
I forbindelse med at bukkejagten går ind tirsdag den 16. maj – jægernes svar på lystfiskernes laksepremiere – har VSF tidligere fået en henvendelse fra jægere, der har jagtretten i engene på dele af Varde Å-systemet.
Af sikkerhedsmæssige årsager opfordrer jægerne os lystfiskere til, at vi i jagtperioden bærer tøj, som helt eller delvist er mere iøjnefaldende end den mere neutrale beklædning, mange af os typisk har på for at falde i ét med omgivelserne ved åen.
Opfordringen er hermed givet videre til alle der fisker i Varde Å Systemet, nu hvor bukkejagten starter.
Venlig hilsen
Bestyrelsen for Varde Sportsfiskerforening