Regler for fiskeri efter signalkrebs
Det er lovligt at fiske signalkrebs med krebsebrikker til eget brug, hvis man har et gyldigt fisketegn og ret til at fiske på arealet.
På de jordstykker Varde Sportsfiskerforening har lejet fiskeretten, skal man have fiskekort og fisketegn.
Hvordan fiske efter signalkrebs?
DTU – Fiskepleje.dk
Skriver bl.a. om fiskeri efter signalkrebs:
Målrettet fiskeri efter krebs foregår altid med anvendelse af lokkemad, enten lidt kød eller endnu bedre et stykke fisk. Nogle krebsefiskere sværger til at bruge skaller som lokkemad, da skallekød udsender særlig meget duft. Lokkemaden må gerne være ”ikke helt frisk” uden dog at være rådden.
Krebsebrikken er lovgivningsmæssigt at betragte som et ”let håndredskab” på niveau med stang og snøre og man må derfor anvende den, når man har løst fisketegn. Det er dog en betingelse, at man er til stede og passer redskabet mens der bliver fisket.
Krebsebrikken er normalt lavet som et lille rundt sænkenet med en diameter på 30-35 cm og let posning i nettet. Man kan evt. lave kanten som to ringe med 5-10 cm mellemrum beklædt med net. Det gør fiskeriet lidt mere effektivt, da krebsen får sværere ved at flygte når krebsebrikken hales ind. Man lægger (eller bedre fastbinder) lokkemaden til midten af nettet i bunden af brikken. Brikken bliver herefter sænket ned på bunden og hvor den skal ligger helt stille. Under fiskeriet skal den tilses jævnligt, f.eks. med 10-15 minutters mellemrum. Det gør man ved at løfte den roligt, men i god fart op af vandet uden at den kæntrer.
Sådan fisker du signalkrebs i åen
Af:
En lille video fra en tur til Varde Å, efter Signalkrebs. Filmet af min gode ven Hans Kristoffur Lind Matras.
Husk at lystfiskeri er slet ikke svært – fiskeri er for alle!
I denne video viser vi hvordan du fisker efter signalkrebs i åen med krebsebrik. Husk altid at sætte dig ind i gældende regler for fiskeriet, der hvor du vil bedrive dit fiskeri.
Indenfor de seneste år er der konstateret signalkrebs i Varde Å Systemet.
Varde Sportsfiskerforening har fra flere sider fået oplysninger om, at signalkrebs er mere og mere almindelige i å-systemet.
I eftersommeren 2016 blev der under ørredbestandsanalysen konstateret tilstedeværelsen af signalkrebs på flere af undersøgelsespositionerne. Bl.a. blev der konstateret mange signalkrebs i mindre vandløb med tilløb til Alslev Å. Fx blev der i Nebel Bæk på en elfisket strækning konstateret adskillige mindre signalkrebs.
Billede fra en mindre del af den elbefiskede Nebel Bæk, med bla. en signalkrebs.
I Varde Å findes i forvejen naturligt forekommende flodkrebs.
Billede fra 1995 – Flodkrebs fanget i ruse ved “Kalkovnen”.
Signalkrebs er invasive.
Måske kan signalkrebsen påføre den naturlig forekommende flodkrebs en sygdom, som går under navnet “krebsepest” og dermed måske udrydde flodkrebsen!
Der er også mistanke om, at signalkrebsen kan æde ørred- og lakseæg og dermed skade og minimere bestanden af laksefisk i å-systemet.
Signalkrebs er lette at kende fra flodkrebsen.
-Det bedste kendetegn på en signalkrebs er en hvid plet på kloen.
Fingrene væk fra krebseruserne!
Ruser må ikke berøres
Sådan står der i “Ordensregler givet af Varde Sportsfiskerforening” og det gælder naturligvis også krebseruser og krebsetegn!
Varde Sportsfiskerforening har fået en henvendelse fra en lodsejer på Zone 2 om, at der er lystfiskere, som tager krebseruser op af åen, og smider dem i engen!
Varde Sportsfiskerforening skal på det kraftigste henstille til, at foreningens medlemmer og døgnkortkøbere ikke berører fiskeredskaber, som man ser i eller ved Varde Å. Dette uanset størrelse og udseende på fiskeredskabet.
Vi risikerer, at vi mister retten til at fiske på lodsejerens matrikel!
Vis hensyn – det er ikke kun vi lystfiskere med stang og snøre, som gerne vil færdes ved åen. Der skal også være plads til alle andre, som på den ene eller den anden måde benytter åen eller området omkring denne.
Læs her i en ny undersøgelse fra Skjern Å om Signalkrebs, der har stor indflydelse på antallet af lakseyngel.
Effekten af signalkrebs på tætheder af lakseyngel.
Miljøstyrelsen
Det gavner ikke naturen at fiske invasive signalkrebs
Øget fokus på den invasive signalkrebs har betydet, at flere og flere er begyndt at fiske krebsene op af vandet. Men det gavner ikke naturen og kan potentielt medvirke til at signalkrebsen spredes yderligere.
Signalkrebsen kan kendes fra den hjemmehørende flodkrebs ved at den har et hvid markering på kloen.
Signalkrebsen blev indført til Danmark i 1970’erne og findes nu i store dele af Danmark, hvor den spredes hurtigt og vokser i antal.
Signalkrebsen er et problem for dansk natur, fordi den udkonkurrerer vores hjemmehørende europæiske flodkrebs, og er tilmed større og lever i større tætheder end europæisk flodkrebs. Signalkrebs kan derfor i høj grad påvirke vandløbets dyr og planter og ændre den fysiske udformning på et vandløb eller en sø.
Indtil nu har mange danskerne derfor fisket krebsen, for dermed at holde bestanden nede, men nye undersøgelser viser, at hverken fritidsfiskeri eller kommercielt fiskeri har kan begrænse udbredelsen af den invasive art.
Kan gøre mere skade end gavn
Forsøg i Alling å har vist, at bestanden af signalkrebs har været stigende på trods af vedvarende fiskeri igennem de sidste 10 år. Opfiskning kan muligvis føre til opblomstring i bestanden, idet man fisker de store dominerende individer, imens de mindre individer der lades tilbage, kan drage fordel af den reducerede konkurrence.
Det er derfor hverken muligt at udrydde eller kontrollerer bestande af signalkrebs med opfiskning. Det ses derimod ofte at opfiskning kan bidrage til en øget spredning af signalkrebs. Selvom at folk har gode initiationer og ikke ønsker at sprede signalkrebsen kan det føre til en øget spredning.
Miljøstyrelsen har på den baggrund besluttet at ophæve forsøgsordningen for erhvervsmæssig udnyttelse af signalkrebs, der har været gældende i 2018-2019. Det er derfor ikke længere lovligt at sælge levende signalkrebs.
Fiskeri til eget forbrug er lovligt
Det er fortsat lovligt at fiske signalkrebs med krebsebrikker til eget brug, hvis man har et gyldigt fisketegn og ret til at fiske på arealet.
Signalkrebs må kun transporteres i sluttede beholdere med låg, og transporten skal ske til det sted, hvor krebsen umiddelbart efter skal aflives. Det er derfor ikke lovligt at have krebsene gående i en periode indtil de aflives, idet dette vil blive betragtet som hold.
Fiskeri af signalkrebs skal derfor ikke ses som et initiativ til beskyttelse af naturen, og hvis man ønsker at fiske signalkrebs for fornøjelsens skyld, skal det ske med stor opmærksomhed på, at de ikke kan undslippe.
Signalkrebsen blev i 2016 omfattet af EU-forordningen for invasive arter, som betyder generelle forbud mod bl.a. salg, udveksling, hold og transport.
Fiskepleje.dk skriver 24. august 2017 om fangst af Flodkrebs:
Krebs er en delikatesse – det er nu sæson for fiskeri efter krebs
Flodkrebs forekommer rundt om i Danmark i både søer og vandløb og anses for at være en stor delikatesse. Lige nu er det sæson for at fiske efter flodkrebs. Hankrebs må fanges fra 1. april frem til og med 30. september, mens hunkrebs kun må fanges fra 1. august og til og med 30. september. Uanset kønnet skal krebsene være mindst 9 cm lange, før de må hjemtages. Længden på krebsen skal måles fra pandetorn til haleviftens bagkant.
Der er ikke fredningstid og mindstemål på signalkrebs og galiziske sumpkrebs (også kaldet tyrkerkrebs), da disse arter ikke er naturligt hjemhørende i Danmark.
Krebs kræver rent og iltrigt vand
En forudsætning for at skabe en krebsebestand er, at krebs kan trives i søen. Krebs kræver rent, iltrigt vand uden okker, men gerne kalkholdigt. Ved at beskytte søerne mod forurening er man med til at fremme bestandene af krebs. Læs mere om krebsens biologi.
Fakta om flodkrebs:
Hankrebs
Hannerne har oftest de kraftigste klosakse. Hannerne er typisk mere aggressive og udøver en større grad af kannibalisme end hunnerne. De største og ældste hanner er de mest aggressive. Hankrebs kan sagtens befrugte flere hunner, og derfor kan det være med til at øge udbyttet af bestanden, hvis man opfisker flere hanner end hunner. Man bør tilstræbe, at forholdet mellem hanner og hunner i bestanden er ca. 1:3.
Hankrebs er fredet i perioden 1. oktober – 31. marts. Mindstemålet for flodkrebshanner er 9 cm.
Hunkrebs
Hunnen har oftere en bredere hale end hankrebs. Hunkrebs gemmer de befrugtede æg på undersiden af halen.
Hunkrebs er fredet i perioden 1. oktober – 31. juli. Mindstemålet for flodkrebshunner er 9 cm
Generelt
Når man måler længden på en krebs, skal man måle fra pandetorn til haleviftens bagkant. I gode krebsesøer kan krebsene nå mindstemålet på 9 cm på 3 år, mens det i andre søer kan tage mange flere år.