Af: Andreas Finding Rottem
Pengestærke folk har fået øjnene op for et af Danmarks bedste laksevandløb: Varde Å. De opkøber fiskevand eller lejer fiskeretten til priser, hvor de lokale foreninger ikke kan være med. Med dialog og lokalt samarbejde forsøger Varde Sportsfiskerforening at bremse den triste udvikling.
Det er sørgeligt og trist. Vi er sådan set magtesløse. siger Kai Verner Lauridsen, mens han svinger en hjemmebundet variant af storfangeren “Beiss-fluen” mod modsatte brink lige nedstrøms Hessel Bro på zone 2 i Varde Å. Kai har været medlem af Varde Sportsfiskerforening i 40 år. Han er tidligere formand for foreningen, nu aktiv i vandplejen og mildest talt træt af den privatiseringstendens, der har taget fart ved åen over de seneste år.
Varde Å er ellers på mange måder en solstrålehistorie i det vestjyske lakseeventyr. Åen er uden tvivl et af Danmarks absolut bedste laksevandløb med en årlig opgang på ca. 3.- 4.000 laks. Der fanges hvert år flere laks over 15 kilo, og den vilde bestand er i klar fremgang. Og her, dagen efter premieren 2023, er der allerede landet 41 laks med den største på 121cm og 17 kg. Fremgangen og det gode laksefiskeri skyldes i særdeleshed et omfattende arbejde fra Varde Kommune med at genetablere store strækninger af åen samt 1000-vis af frivillige timers vand- og fiskepleje leveret af medlemmer i Varde Sportsfiskerforening. Kort fortalt: Det eminente laksefiskeri bygger på god gedigen vestjysk arbejdsmoral og flittighed.
Men for cirka10 år siden dukkede nye folk op ved Varde Å. Folk med penge og et ønske om at få del i laksekvoterne og have fiskeriet for sig selv. Og især har de sidste par år budt på en intensiveret privatisering af fiskevand langs åen.
– Det er skidetræls, at offentligheden ikke længere har adgang til en hel del af det bedste fiskevand ved Varde A. Det er jo dig og mig gennem vores skat, der har været med til at betale for genopretningen af åen. Det er os, der har stået for vand- og fiskeplejen og været med til at bygge bestanden op, siger Kai.
– Vi kan jo ikke forhindre nogen i at købe jord op eller betale en høj pris for leje af fiskevand, som vi som forening ikke kan matche, så jeg frygter selvfølgelig, at det vil fortsætte på den måde her, fortæller Kai.
10 % på 10 år
Kais frygt er ikke ubegrundet. Over de seneste10 år er ca.10 % af Varde Sportsfiskerforenings lejede !aksevand røget på private hænder eller til lukkede konsortier. Det til trods for, at Varde Sportsfiskerforening ellers har kæmpet hårdt for at fastholde sit fiskevand. Det fortæller Steen Thomsen, formand for Varde Sportsfiskerforening, da jeg møder ham lidt længere nede af åen ved det stykke, der hedder Hodde Sø.
– Siden jeg blev valgt som formand i 2020, har jeg nok brugt cirka 90 % af min tid på de udfordringer, vi oplever med øget privatisering af fiskevandet og på at sikre vores fiskevand. Det er frustrerende, for tiden burde jo hellere blive brugt på at planlægge gode projekter i åen og styrke !aksebestanden yderligere. Laksens overlevelse og fremgang er jo det absolut vigtigste for os, siger Steen Thomsen, mens han kigger ud over den genslyngede å.
– Derfor fik vi jo for godt 10 år siden i samarbejde med Varde Kommune også genslynget Varde Å på et langt stræk, ligesom vi for et par år siden også fik genoprettet en stor strækning af Holme Å, der historisk anses for det vigtigste gyde- og opvækstvandløb for laksen i hele Varde Å-systemet. Staten. kommunen, fonde , EU og det lokale, andelsejede energiselskab betalte for genopretningen, og vi som forening har lagt masser af tid og arbejde i at gøre strækket velegnet for åens laks og havørreder, siger Steen Thomsen.
Priser på himmelflugt
Men det store arbejde i åen skulle som sagt vise sig at have en utilsigtet konsekvens. For blot få år efter den store genopretningsindsats får Varde Sportsfiskerforening pludselig opsagt fiskeretten på flere fiskestrækninger.
– Nogle lodsejere lejer retten ud til andre spillere, der aldrig tidligere er set ved Varde A. Vi har stort set aldrig set dem gå og slide deres gummistøvler op ude ved de små vandløb, når der laves vandplejearbejde til gavn for blandt andet laksen. Det var for os helt nyt, for indtil da havde vi haft et glimrende samarbejde med lodsejerne og aldrig oplevet, at personer udefra var interesseret i vores fiskevand. Men da laksen nu for alvor er begyndt at komme tilbage, har tingene ændret sig, siger Steen Thomsen.
– Vi oplevede og oplever simpelthen nogle priser på leje af fiskeret, vi overhovedet ikke kan matche. Og der er nogle strækninger, som bliver opkøbt, og her har vi heller ikke en jordisk chance for at gøre noget.
Varde Sportsfiskerforening har ellers hævet deres priser for leje af fiskevand betragteligt over de seneste år, da de er klar over, at de i mange år har fisket til en meget favorabel pris.
– Vi er klar over, at der har skulle ske en udvikling i prisen, og derfor har vi også været parate til at betale markant mere for fiskevandet. Så hvis nogle påstår, at vi har siddet på hænderne i det her priskapløb og ikke har villet betale en fair pris, så er jeg uenig, siger Steen Thomsen.
– Men til trods for at vi hævede priserne, så ser vi stadig, at vi mister fiskevand. Derfor var vi klar over, at der var behov for en tættere dialog og et stærkere samarbejde med områdets lodsejere, forklarer Steen Thomsen.
Lodsejerforening går forrest 
I slutningen af 2010’erne indleder Varde Sportsfiskerforening derfor en dialog med en række lodsejere omkring byen Hodde, der har jord ned til noget af åens bedste fiskevand. Dialogen fører hurtigt til, at lodsejerne bliver enige om at etablere en lodsejerforening, der kan varetage lodsejernes interesser og føre dialogen med Varde og Grindsted Sportsfiskerforening, der begge har fiskeret på denne del af Varde A. Foreningen bliver stiftet i 2019, og fritidslandmand Niels Peter Kristensen bliver valgt som formand for de 27 lodsejere.
– Det var på mange måder på fælles initiativ med lystfiskerne, at vi får oprettet en lodsejerforening. Og vores målsætning i foreningen er fra begyndelsen, at vi gerne vil dele åen og naturen langs med åen med alle, siger Niels Peter Kristensen.
Niels Peter er selv født og opvokset med åen i baghaven og bor i dag i sit barndomshjem med fiskeret til ca.300 meter af åen. Han husker derfor tydeligt, hvordan Varde A engang var en kedelig, lige kanal, men siden er blevet til en smuk, bugtende å på strækket mellem Sig og sammenløbet ved Ansager A.
– Med den offentlige investering og det store lokale engagement, der blev lagt i åen, vil vi gerne bidrage til, at alle og enhver kan få adgang til den genoprettede natur. Det er mest rimeligt. Sportsfiskerforeningerne føler sig jo også presset og såret, når nogle kommer meget nemt til tingene uden at have ydet en indsats, og det kan vi godt forstå som lokale lodsejere. Det er så det, vi prøver at passe på, så godt vi nu kan, siger Niels Peter.
– Samtidig så vi en række fordele i at gå sammen som lodsejere. Dialogen med sportsfiskerne blev nemmere, hver enkelt lodsejer sparede tid, da de ikke skulle aftale og indgå separate aftaler for deres del af åen, og vi kunne sikre ens og fair priser for lejen af fiskevandet.
Lodsejerforeningen lejer altså ikke fiskeretten af lodsejerne for så at leje den videre til sportsfiskerforeningerne, men sætter derimod ens vilkår og rammer op, som hver enkelt lodsejer så kan lave en aftale med lystfiskerne ud fra. Det betyder, at lodsejerne i Hodde Lodsejerforening i dag udlejer ca.12 kilometer fiskevand til sportsfiskerforeningerne ud af deres i alt 14-15 kilometer å-bred.
– Vi gik endda allerede i 2020 fra at lave 1-årige aftaler til at lave 3-årige aftaler, hvilket giver ro for både os og lystfiskerne. Og selv, hvis der skulle komme økonomisk mere attraktive tilbud, har vi nu et så stærkt fællesskab og tæt samarbejde, at jeg er overbevist om, at vi ikke vil se enkeltlodsejere springe fra, siger Niels Peter.
– I vores vedtægter står det også Sort på hvidt, at vi kun vil leje ud til foreninger, der sikrer offentlig adgang og som aktivt bidrager til at forbedre naturen og vandmiljøet i åen. 
Uomgængelige opkøb
En ting er at sikre fiskeretten til sportsfiskerforeningerne, noget helt andet er at undgå opkøb af jord ned til åen. Ifølge Niels Peter kan eller vil lodsejerforeningen ikke blande sig, når en gård eller et landsted med fiskeret bliver sat til salg.
– Den største trussel eller udfordring, som vi på ingen måde kan gøre noget ved, er, når der bliver opkøbt jord og ejendom langs åen. Det gælder både opkøb af ejendomme, der er sat til salg, men også ved uopfordrede henvendelser, som vi faktisk har set lidt til. Det sidste er vi dog ikke særligt glade for og føler det som en vis provokation. Det er jo vores hjem, der er tale om, siger Niels Peter.
Men Niels Peter ærgrer sig, når ejendomme bliver solgt til personer, der ikke har et engagement i
lokalsamfundet.
– Der er endda eksempler på, at der bliver opkøbt ejendomme, hvor man så frastykker de å-nære arealer med henblik på at sammenlægge med en anden landejendom for derefter at frasælge resten af ejendommen igen. Det er vi kede af. For det indvirker på fremtiden i sådan et mindre lokalsamfund, hvis man tænker attraktiv bosætning langs Varde Å. Vores opfattelse er, at vi skal bevare de ejendomme, der er, med den attraktive natur med fiskevand, de har. Det er det, der kan trække nye beboere til området, siger Niels Peter. Alligevel har Niels Peter en optimistisk tro på fremtiden.
– Jeg tror og håber ikke, at privatiseringen kommer til at accelerere yderligere. Med det gode samarbejde, vi har fået stablet på benene her ved Hodde, synes jeg, vi er et godt eksempel på, at tingene kan løses i fællesskab, og at fiskeriet kan fortsætte med at være offentligt tilgængeligt – uden at genere folks private ejendomsret. Eneste alvorlige trussel er dog ejerskifterne på ejendommene, der jo med tiden vil komme.
Offentlig adgang 
Tilbage ved Hessel Bro står Kai og Steen. De er stadig bekymrede for fremtiden til trods for, at foreningen i sæsonen 2023 faktisk råder over mere fiskevand end i 2022.
– Det, der jo i bund og grund står tilbage, er en dialog om moral, etik og ordentlighed, siger Steen Thomsen. – Vi mener jo grundlæggende, at det er dybt urimeligt, at vores arbejde over de seneste 30-40 år bliver udnyttet af folk med mange penge. Vores drøm er, at man gennem Varde Å Sammenslutningen, hvor både lodsejere, konsortier og sportsfiskerforeninger sidder, finder nogle mere rimelige løsninger, hvor vi kan sikre, at fiskeriet i hele åen kommer flest muligt til gode. Men det bliver nok et svært og langt, sejt træk, siger Steen Thomsen.
For sammenslutningen forsøgte allerede for et par år siden ved en vedtægtsændring, at laksekvoten blev fordelt efter, hvor mange kilometer fiskevand hver enkelt forening eller konsortie råder over, eller hvor mange medlemmer man har – hvilket ville give en større andel til sportsfiskerforeningerne. Men efter en juridisk vurdering af blandt andre Danmarks Sportsfiskerforbunds advokat stod det klart, at den løsning ikke var lovlig ifølge foreningsretten.
– Det var naturligvis et nederlag, men også en afgørelse, vi selvfølgelig accepterer. Til gengæld arbejder vi i Varde Sportsfiskerforening videre med mulige, nye tiltag, herunder en ide om, at man ved fremtidige, offentligt finansierede naturgenopretningsprojekter ved åen får indskrevet betingelser om, at fiskeriet i en meget lang årrække eller for altid skal være offentligt tilgængeligt, siger Steen Thomsen.
– Og en drøm er naturligvis, at man rent politisk beslutter, at laksekvoter kun kan tildeles reelt åbne lystfiskerforeninger, der vil sikre offentlighedens adgang til vandløbene. Men indtil da må vi glæde os over, at vi stadig har et rigtigt godt samarbejde med langt størstedelen af lodsejerne ved Varde Å-systemet, som for en stor dels vedkommende ikke lejer ud til os for pengenes skyld, men fordi de anerkender den indsats, vi vedholdende gør for at sikre gode vilkår for laks og andre fisk i Varde Å-systemet – og som deler vores vision om et fedt laksefiskeri for alle, slutter Steen Thomsen.