Vandplejeaften med stort fokus og stort perspektiv.
Vandplejeaften førte til store planer for Varde Å Systemet.
Ca. 30 interesserede medlemmer fra Varde Sportsfiskerforening og Grindsted Sportsfiskerforening var mødt op til en aften med stort perspektiv for fremtiden for hele Varde Å Systemet.
– Tak til Finn Sivebæk fra DTU-Aqua for et lærerigt oplæg om, hvordan vi bør forbedre forholdene i åsystemet.
– Tak til Annette fra Billund Kommune for et perspektivrigt indlæg om forbedringer for vandmiljøet i Grindsted og Billund området.
Alle er spændte på, om der ikke snart kommer en løsning med fri passage forbi Utoft Dambrug.
– Ikke mindst – tak til Jan og Flemming fra Varde Kommune for orientering om de temmelig mange gode planer Varde Kommune har til forbedring af forholdene. Der er indenfor en nær fremtid tale om nedtagning af flere spærrende opstemninger, tilbagelægning af Holme Å, etablering af op imod 12 okker-rensnings-søer i flere af de mindre vandløb som løber til Varde Å, her i blandt ikke mindst Skonager Lilleå og i øvrigt flere forbedringer af de fysiske forhold i flere af de mindre vandløb.
Du kan se en plan for forbedringerne -HER-
Alt i alt en meget interessant aften med stort perspektiv for hele Varde Å Systemet.
Måske du kunne tænke dig at vide noget mere om, hvordan status for Laks er i Danmark lige her og nu?
Klik her for at downloade en PDF-fil med den netop udkomne rapport ⇒ Status for laksen og dens forvaltning i Danmark 2017
Du kan orientere dig om mange andre interessante informationer for tilstanden i Varde Å Systemet ved at downloade et omfattende kortmateriale. Klik -HER-