Indfangning, opdræt og udsætning af laks og ørreder i Varde Å System 2017 – 2021.
I Varde Å Systemet har vi i en lang årrække udsat afkom af moderfisk af laks og havørreder.
Udsætningsmængden (antal) og størrelsen på udsætningsfiskene (yngel, ½års eller 1 års) har været bestemt af anbefalinger fra DTU-Aqua. (Udsætningsplan).
Der er blevet udsat ca. 70.000 stk. af hver art pr. år.
For at der kan blive udsat ca. 70.000 stk. skal der elfiskes ca. 100 moderfisk af hver art.
(50 hunner og 50 hanner).
(For ikke at der skal forekomme indavl, skal der som minimum bruges 25 hunner og 25 hanner).
Lakseproduktionen foregår på Danmarks Center for Vildlaks.
Her afstryges laksene og afkommet opfodres indtil de skal udsættes.
De 100 moderfisk dør under processen og er dermed ude af bestanden.
Havørredproduktionen foregår henholdsvis i Varde Sportsfiskerforenings Klækkeri og på Hvilested Dambrug.
På Klækkeriet afstryges moderfiskene for æg, og æggene opbevares til øjenægstadiet.
Hvilested Dambrug henter øjenæggene og foretager den videre opdræt til udsætningstidspunktet.
De ca. 100 moderfisk forsøges genudsat i Varde Å Systemet efter avlsarbejdet på klækkeriet.
Hvordan udsættes fiskene?
Alle udsætninger foregår fra båd.
Laksene udsættes som 15.000 stk. 1 års om foråret, og med 50.000 ½ års om efteråret.
Udsætningerne foregår ved at fiskene udsættes fra båd for dermed at sprede fiskene så meget som muligt.
Den samlede lakseopgang var i 2016 på 3389 stk. Deraf var ca. 2/3 afkom af udsatte laks og 1/3 stammede fra naturlig gydning.
Ørrederne er hidtil blevet udsat som henholdsvis yngel, ½ års og 1 års.
Udsætningerne er foretaget efter DTU-Aquas udsætningsplan fra 2008. Dette betyder, at fiskene hovedsageligt er udsatte i mindre vandløb. Vandløb, som ikke i sig selv er gode nok til at kunne producere ret mange (om nogen) ørreder.
Den samlede havørredopgang i Varde Å Systemet har vi ingen tal for. Ligesom vi heller ingen viden har om, hvor stor en andel af opgangen, der stammer fra udsætninger, og hvor mange der stammer fra naturlig gydning.
Fremtidige udsætninger af ørred.
Fra 2017 udsætter vi ørred på samme måde, som vi udsætter laks.
Vi udsætter ørrederne som ½ års ørreder fra båd.
Hovedparten af udsætningerne sker på de øvre stræk af Grindsted Å og øvre stræk af Ansager Å.
(Det forventes at opstemningen ved Ansager Mølle i Ansager Å og opstemningen ved Utoft Dambrug i Grindsted Å nedlægges i 2017/2018).
Foreningerne under Varde Å Sammenslutningen omkonverterer alle ørredudsætninger til ½ års.
Foreningerne under Varde Å Sammenslutningen vil i en periode på 5 år (2017 – 2021) fedtfinneklippe alle udsætningsfiskene.
“Plan for fiskepleje i Varde Å”. (Fra 2017)
III. Udsætningsmateriale
På baggrund af denne undersøgelse vil udsætningsbehovet i Varde Å fremover kunne dækkes ved
årlig udsætning af:
Yngel ½-års 1-års
22.500 stk. 29.400 stk. 14.700 stk.”
Alle ørredudsætningerne omkonverteres:
22500 stk. yngel omkonverteres til 5625 stk. ½ års
29400 stk. ½ års = 29400 stk. ½ års
14700 stk. 1 års til 14700 stk. ½ års
I alt: 49725 ½ års ørreder.
Alle udsætningsfisk (ørreder og laks) fedtfinneklippes
Se flere billeder om udsætninger og vandpleje – HER –