Alfred Langkilde har gjort VSFs medieudvalg bekendt med en gammel fortælling om “Smaafiskeriet I gamle Dage”.
Der er to beretninger i “Ottende bind – Fra Ribe Amt – 1932-35”.
Den ene af H.P.H. Novrup, Alslev og den anden af J.K. Nielsen, Grindsted.
De to beretninger er her indskannet i PDF – format.
Du kan åbne de to beretninger ved at klikke på dette link: ⇒ Smaafiskeriet I gamle Dage
Nedenfor er gengivet et par udsnit fra H.P-H. Novrups beretning:
Smaafiskeriet I gamle Dage.
Af pens. Lærer H. P. H. Novrup, Alslev.
Laks og Ørred.
Varde Aa er vel nok den Aa blandt de vestjyske Aaer, der er bleven mest kendt for sin Rigdom paa Laks og Ørred.
Randerslaks har fra gammel Tid haft Ry for sin Godhed, nu maa den dele den med Vardelaks.
Allerede for 50 Aar siden naaede Vardelaks at faa Ord for at staa paa Højde med Randerslaks.
Omkring 1880-90 solgtes Laks, og Ørred for Tusinder af Kroner. I Udstillingsaaret 1888 blev der sendt Laks til København for over 50.000 Kr. Til de større Leverandører hørte i disse Aar, Chr. Nielsen Muff, Varde, N. P. Pedersen, Myrtuegaard, Jens Jakobsen, Karlsgaarde, og J. Christensen, Nymindegab. Laksen betaltes I nyfanget Tilstand som den var trukket op af Vandet som Regel med 1 Krone Pundet.
Nogle af de røgede Laks solgtes til Hamborg, men de fleste afsattes her i Landet Ørrederne gik derimod for en stor Del til Berlin. Laksenes Størrelse kan for de flestes Vedkommende sættes til 10 a 25 Pund, men der fangedes ogsaa Laks af saa anselig en Vægt som 54 Pund.
Disse Laksefiskere vidste jo nok selv, hvilken god Indtægtskilde de til Tider kunde have, især naar prisen var oppe i 2 a 3 Kr. Pundet, da kunde en rigtig stor Laks paa 20 a 30 Pund nok koste lige saa meget som et Ungkreatur.
For at undgaa Naboers Misundelse forsøgte Fiskerne derfor at hemmeligholde det, naar de havde haft en rigtig god Fangst, og derfor foregik Transporten til Varde enten om Aftenen eller ogsaa meget tidligt om Morgenen. Butiksfolkene blev anmodet om ikke at omtale Fangsten til nogen, og i Regelen blev det lovet, men ikke altid holdt.
Aal.
Det er umaadelige Mængder af Aal, der i umindelige Tider har søgt ind i de vestjyske Vandløb, og overalt har de været efterstræbt og fanget ved Tatning, Stangning, i Ruser og i Aalegaarde.
Den Aa, der er bleven mest bekendt for sin Rigdom baade paa Aal og Aalegaarde, er vel nok Alslev Aa, der er en Biaa til Varde Aa.Vandets Beskaffenhed i Alslev Aa, spiller sikkert her en Rolle, saa meget mere som man aldrig har fanget Laks og Ørred i Alslev Aa. Naar disse trækker op ad Varde Aa, lader de sig aldrig lokke op ad Alslev Aa, men fortsætter deres Vandring ad Hovedstrømmen mod Varde. Man har Vidnesbyrd om denne Rigdom af Aal i Alslev Aa helt fra Midten af det attende Aarhundrede….Og for 30 Aar siden var det godt igen, hvilket kan illustreres derved, at en Mand med Aalejern i Løbet af mindre end to Timer kunde stange 8 a 10 Pund Aal.
Et af de Steder, hvor der særlig er fanget mange Aal, er Henne Mølle ved Udløbet af Filsø. Der fortælles herfra, at der engagn for rum Tid siden en Nat opstod saadan en Larm fra Aalekisten, at Folkene i Møllegaarden vaagnede derved og blev slaaet med Skræk og Rædsel, fordi de antog, at Bulderet var foraarsaget af et eller andet Søuhyre, der kunde gøre en Ulykke paa det hele. I Forskrækkelsen aabnede de saa for Aalekisten, som tømtes – og de kunde igen aande frit.
Stør.
Endnu skal nævnes, at der undertiden kommer Stør ind i de vestjyske Aaer, men de bliver standset i deres Vandringer af Vandmøllerne, da de ikke formaar at springe over Sluseværket, saadan som Laksene kan. Ved Nørholms Mølle er der adskillige Gange bleven skudt Stør, og det er ikke ret mange Aar siden og med ganske kort Mellemrum, at der blev skudt et Par. Ved Alslev Mølle blev der fanget en mindre Stør for ca. 50 Aar siden. En meget stor Stør paa 240 Pund blev for nogle Aar siden fanget i Varde Aamunding ved Myrtue.