Varde Sportsfiskerforening har besluttet at fiskesæsonen 2022 er fra 16. april til og med 31. oktober.
Varde Sportsfiskerforening har i samarbejde med Grindsted Sportsfiskerforening lejet en del fiskerettigheder langs den for nylig genåbnede nedre del af Holme Å.
Vi arbejder lige nu på at lave oversigtskort for Nedre Holme Å ligesom vi arbejder på opdatering af de øvrige oversigtskort, som VSF har lejet fiskeret på.
Tidligere har det været sådan, at der kunne fiskes i fx Holme Å fra den 1. marts, men da Holme Å nu er genåbnet i sit oprindelige løb, og der potentielt er mulighed for at både havørred og laks kan trække op i Holme Å, så har bestyrelsen for Varde Sportsfiskerforening besluttet at:
ALT FISKERI I VAND LEJET AF VARDE SPORTSFISKERFORENING FØRST STARTER DEN 16. APRIL OG SLUTTER DEN 31. OKTOBER 2022.