Frit fiskeri for Varde Kommunes borgere
Er du borger i Varde Kommune må du fiske på den strækning af Varde Å, der fremgår af kortet
For fiskeriet gælder følgende regler:
– Du må fiske fra og med den 16. april til og med den 31. oktober. Uden for denne periode er åen lukket for fiskeri.
– Er du over 18 år og har du ikke opnået ret til folkepension, skal du købe statsligt fisketegn, før du starter fiskeriet – du kan købe fisketegn på fisketegn.dk.
– Du må udelukkende fiske med én stang og snøre.
– Du skal overholde alle gældende regler for lystfiskeri i Varde Å Systemet – sæt dig ind i reglerne på varde-sportsfiskerforening.dk inden du starter fiskeriet.
– Du må ikke hjemtage laks, med mindre du er medlem af Varde Sportsfiskerforening eller du har købt et tidsbegrænset fiskekort hos foreningen.
Varde Kommune og Varde Sportsfiskerforening
Frit fiskeri for Varde Kommunes borgere – se kort – klik -HER
Snæbel, stalling og laks er fredet. (Skal genudsættes i åen).
Det er ikke tilladt at fiske med rejer og rogn som agn.
Det er ikke tilladt at anvende modhager på krogen.
Dog må der ved anvendelse af agn benyttes meget små enkeltkroge (nr. 12 eller mindre) med modhager.
Mindstemål: Bækørred 30 cm. Gedde 60 cm. Ål 45 cm. Havørred 40 cm.