Laksen i Varde Å skal tælles.
DTU-Aqua elfisker fra Sammenløbet (Ansager og Grindsted Åer) og ned til Y-et ved Karlsgårde.
Det foregår tirsdag den 29. oktober (evt onsdag den 30. oktober).
Alle laks, der fanges, pit-mærkes (der skydes en chip ind i snuden af laksen) og genudsættes.
DTU-Aqua har udviklet en metode til at tælle hvor mange laks der er i å-systemet.
Over en årrække har man talt laks i Storåen, Skjern Å, Varde Å og i Ribe Å.
Laksen er blevet talt i Varde Å Systemet i 2012, 2014, 2016 og skal nu tælles igen her i 2019.
I 2012 var der 1007 opgangslaks.
I 2014 var der 1709 opgangslaks.
I 2016 var der 3389 opgangslaks.
Opgangslaks er de laks, som svømmer ind fra havet og op i netop Varde Å.